|
|
|
|
Bibelen Der findes mange bøger, men kun én af dem er Bøgernes Bog. En ærværdig og mærkelig bog. Bogen som aldrig taber sin betydning for mennesker. Bogen som aldrig dør. Den kom til os klædt i Orientens farverige sprogdragt. Kommet til veje blandt den sande religions præstefolk på jorden. Dens budskab blev råbt ud over Israels bjerge og kundgjort i Judas byer. I Arabiens ørken og i Sinais højder begyndte de at skrive på Bogen, og på øen Patmos i det Græske Øhav blev den fuldført. Dens budskab blev nedtegnet i templets kamre og i profetskolernes sluttede kreds. Flygtninge i hulerne ved Adullam dikterede deres salmer. Ordsprog blev til i Salomos prægtige sale. En fange i kongens vagtgård fik sine profetier nedskrevet. Til forskellige tider og i fjerne lande blev det skrevet: I borgen Susa i Persien, ved floden Kebar i Babel, i en teltmagers værksted i Efesus, blandt diskussionsglade vismænd og sofister i Korinth, i et dystert fængsel i Rom. De var mange om at skrive Bogen, - mænd fra mange forskellige tider og livsforhold: Hyrder og bønder, konger og statsmænd, filosoffer og digtere, skriftlærde og profeter, en tolder, en læge og et par fiskere. Et så broget selskab har aldrig før eller siden skrevet en bog sammen! Omkrig fyrre forfattere gav deres bidrag, før bogen var færdig, - og der var étogethalvt årtusind mellem den første og den sidste af dem. Men da de så havde gjort deres bøger færdige, var de ikke deres. Det var Guds bøger. Guds egen bog. Sandt nok: Det var mennesker som skrev den. Men Gud inspirerede den! |
|
|
|
|
For ingen profeti har nogen sinde
lydt i kraft af et menneskes vilje,
men drevet af Helligånden har
mennesker sagt det, der kom fra Gud. (2. Pet. 1,21)
Men dette er skrevet, for at I
skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,
og for at I, når I tror, skal have evigt liv i hans navn. (Joh 20,31)